Senior DM i Esbjerg

Tak for et godt DM til involverede atleter. Et DM som gav 2 bronzemedaljer til Rasmus Jensen i henholdsvis hammerkast og vægtkast. Personligt tror Cecilie Gedsø Færge og undertegnede, at det var pizza rester fra fredag der grundlagde disse medaljer. For 16 årige Færge handler DM deltagelse om konkurrencemæssig modnelse. En opgave hun løser forbilledligt med forberedelse (have styr på sit grej, sine tider og hvor nummeret skal/må sidde og hvornår der skal spises). Resultatmæssigt rammer hun det vi kan forvente os, omend hun selv vil mere, hvilket er et sundhedstegn. De personlige rekorder udeblev i den besværlige vind, men det er forventeligt når det rammer midt i ferieperioden.
Ida Lønne Jespersen sprang stang lørdag og højde søndag. En dårligt afviklet stangspringskonkurrence betød i perioder lange ventetider for atleterne, hvilket nok var medvirkende til at fjerne fokus, og slutresultatet stod ikke helt mål med opvarmningen. Placeringsmæssigt ville det være en opgave at rokke ved Sparta’s dominans, men når alle brikker falder på plads, vil mulighederne komme igen og igen. I højde blev det til forsøg på PR højden 160, men en hurtig kraftig regnbyge var også med til at sætte sit præg på konkurrencen. Resultatet på 1,55 er absolut tilfredsstillende.
Færge og undertegnede takker for to sjove dage med 
Mathias Peter Kveiborg, Rasmus og Uffe Jensen ved Esbjerg Camping.




 

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle