Nordiske Landskamp i Hvidovre.

7 point var hvad der skilte Danmark og Sverige ad hos pigerne, i det Nordiske Mesterskab for atleter under 20 år. Så tæt har det vist aldrig været. Finland og Norge dog helt udenfor rækkevidde.

 
Ballerup AK var repræsenteret af Klara Skriver Loessl i både stangspring, 100m hækkeløb og 4x100m. I hækkeløbet skulle hun løbe på 84cm hække. Lidt højere end hun normalt gør i sin egen aldersklasse. Det var dog ikke noget problem, og havde det ikke været for en smule ekstra medvind end tilladt, havde det været en gedigen PR. Det blev til 14,49s i +3,1 m/s vind. Senere samme dag, skulle hun løbe førstetur på stafetten. Ikke en tjans hun normalt sættes til på Klubholdet, men det blev håndteret meget fint. Tiden blev 47,77s, og da alle løbere ikke når at fylde 18 år indeværende sæson, er det bedre end den Danske U18 rekord sat af Herning GF. 
 
Om søndagen stod den på stangspring. Efter en helt fejlfri serie startende fra 3,31m, måtte hun strække gevær ved 3,71m, hvilket rakte til en 6. plads. Resultatet var kun 3cm fra en PR-tangering.
 
Alt i alt, en meget tilfredsstillende og oplevelsesrig weekend, og da Klara potentielt kan repræsentere Danmark de næste 3 år, lover det ganske godt. Jeg er sikker på, at Klara gerne vil opleve en weekend som denne. DAF havde sørget for fælles indkvartering i Idrættens Hus i Brøndby, så hele holdet blev rystet godt sammen under optimale forhold.


Tommy


 

 

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle