Hyggelig hyttetur med kastegruppen


Det er nu blevet til en tradition med at tage på "hyttetur med kastegruppen. Det var endnu engang en stor fornøjelse at være sammen med de unge atleter.

I år gik turen til Tisvildeleje i Nordsjælland med de nu ret traditionsbundne aktiviteter på programmet - spil, høj musik, dejlig mad og gåture i den lokale natur.. Som et særligt indslag dette år, blev der om lørdagen prøvet træningstøj, der bliver sponsoreret af firmaet SHJ byg

En af de mange traditioner er pandekager. Vanen tro lavede Uffe en ordentlig stak pandekager, og lige så traditionel forsvandt de i løbet af et øjeblik blandt de 16 deltagere.

Turen var endnu engang begunstiget af dejligt vejr og skinnende sol, så alle trængte til frisk luft og en gåtur til stranden.

Opgaverne blev delt så pigerne lavede afrikansk mad fredag aften, mens drengene lavede laks lørdag aften.

Ingen tur uden konkurrencer. Her kommer kort- og brætspil på banen. Det kulminerede lørdag aften, hvor Mike sørgede for underholdningen med den helt store version af Settlers brætspil. Her lykkedes det endeligt Mathias og Mathias at hente en sejr hjem efter at have tabt i flere andre spille discipliner i løbet af weekenden.

Tak for en fornøjelig og hyggelig tur.

På vegne af kastegruppen - Søren og Ole






Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle