Antalya, Tyrkiet.

Efter opfordring kommer her en fortælling fra min igangværende træningslejr med Aarhus 1900 i Antalya, Tyrkiet.

Netop nu, den 20. april, er vi nået cirka midtvejs i træningslejren, og jeg kan derfor gøre status på hvad jeg allerede har oplevet hernede, og give mit bud på hvad der kommer til at ske i den næste halvanden uges tid.

 

Mit navn er Lukas Bredo, jeg løber 100 og 200m og træner under Tommy i Spring/Sprint-gruppen i BAK. Netop nu befinder jeg mig i Tyrkiet på træningslejr sammen med sprintgruppen i Aarhus 1900, trænet af sprintlandstræner Mikkel Larsen, og træner dagligt sammen med stærke løbere som Sara Slott Petersen og Andreas Martinsen.

 

Vi har været hernede i 10 dage ud af de planlagte 21, og vi nyder godt af state of the art trænings- og restitutionsfaciliteter. Vi bor på det 5-stjernede Gloria Verde hotel, og tager dagligt en 5 minutters shuttle bus til stadion hvor vi har 1 eller 2 pas om dagen af løb, vægttræning, generel styrketræning eller generel cardio (udholdenhedstræning). Efter træning tager vi som reelt (ikke efter styrketræning da videnskaben siger, at det kan ødelægge de hårdtoptjente gainz) en tur i den 8 grader varme (eller kolde, hvad er den rigtige term?) restitutionspool som ligger lige op af stadion, og piner vores udkørte kroppe gennem et kuldehelvede for at optimere kroppen til også at kunne præstere optimalt den følgende dag.

 

Jeg deler værelse med to gode Aarhus-drenge, som jeg begge kender godt fra stævner hvor vi har konkurreret og snakket en hel del sammen. På det helt intime plan sover jeg i dobbeltseng med U18-VM deltageren Simon Hansen. Vi har en masse sjov, spas og ballede, men presser også hinanden godt til træning. Der bliver også konkurreret en smule, og senest fik Simon fingrene grundigt i klemme da han udfordrede mig til armhævninger - på den anden side så står han som en viking i isbadet, mens jeg skriger som en lille pige, så måske går det lige op…

 

Alt i alt en virkelig sjov og spændende tur, hvor jeg får en masse gode inputs som jeg kan tage med til træningen hjemme i Ballerup. Jeg håber, at I alle sammen har det ligeså godt derhjemme!




 

 

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle