Flere til  DM Master

DM Masters i Greve 24-25 juni 2017.

6 Masters fra Ballerup AK deltog ved DM Masters 2017.

Greve atletik havde lagt sig i selen og arrangeret et flot DM.

Resultatet for Ballerup blev 4 guld, 2 sølv og 1 bronze.

Guld var der til Henrik K. Jørgensen M55 5000m – godt at se Henrik tilbage efter en lang skadespause. Helle Jensen K50 gik sig til guld på 3000m kapgang. De sidste 2 guldmedaljer blev hængt om halsen på Trille Ipsen K50 på 200M og 400M.

Sølv til Jesper Lützen M60 på 400m i ny PR 76,02 og sølv til Ann Ipsen K50 på 100m i flotte 14.45 – men desværre for meget vind +2,7.

Endelig tog Jesper Lützen M60 en bronze på 200m også i ny PR 29,70.

Dejligt også at se Githa Bredvig K50 tilbage med en fin tid på 100m 14,85 – dog også her for meget vind +2,7. Rikke Ulstrup Degn K40 var tilmeld 800m og 1500m – men måtte melde afbud pga. Skade.

Ovenstående resultater lover godt for det kommende EM Masters i Aarhus 28/7–6/8 – 2017 – kom og hep!!!.

Ref. René Ipsen.





Her er Henrik på vej i mål.... 

 

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle