BAK på toppen

Det har været et rigtig godt år for BAK´s atleter og her på slutningen af ude sæsonen er klubben blevet nomineret til årets klub, så til tasterne og stem. Se mere på DAF´s hjemmeside.

På klubbens hjemmeside har man gennem hele sæsonen kunnet læse på nyhederne om de mange flotte resultater.

Her på det sidste at de 12-15-årige piger igen vandt Sølv for hold ved DTU og at de 12-15 årige drenge snuppede bronzen og at BAK igen fik en Dansk Mester, da Mathias K. i drenge 17 år vandt Kaste5kampen i suveræn stil.

At klubbens Kvinder (piger) for første gang i klubbens levetid klarede oprykning til Elitedivisionen og sådan kunne jeg blive ved.

Der mangler dog noget. Hvor er en af de største præstationer havnet henne.

DMU i Hvidovre har jeg ikke kunnet finde på nyhedssiden selv om det efter min mening er den største samlede succes i år.

Det er jeg meget forundret over. Da jeg desværre hat skrantet lidt hen over sommeren og derfor ikke været så tit på Stadion var jeg glad for at være frisk nok til at tage til Hvidovre for at heppe på de unge og jeg skallove for at der var noget at heppe af.

En samlet score på 9 GULD, 9 SØLV, 5 BRONZE og en samlet 5. plads i Klubkonkurrencen kun overgået af Sparta, Aarhus 1900, Hvidovre og Aalborg der fik lidt flere bronze end BAK, men foran Greve, KIF, FIF m.v.

SUPER GODT GÅET OG STORT TILLYKKE ALLE SAMMEN.

BAK stillede i alt med 32 atleter i alderen 14/15 til 20/22 år.

Da jeg ikke er inde de unges PR ‘er er det derfor ikke muligt for mig at skrive hvor mange der blev sat, men helt sikkert mange.

Den helt store medaljesluger var Mathias K., drenge 17 år. 3 Guld i HA., DI. og VÆ. , samt Sølv i KU., taler for sig selv. KANON og STORT TILLYKKE MATHIAS.

Klara, piger 15 år, var også på toppen og med Guld i Stang og 100 m., samt sølv på 80 m. hæk og 1000 m. medley, hvor hun løb 100 m., var ikke langt efter Mathias. Super godt gået og STORT TILLYKKE KLARA.

Majken var flyvende på 800 m. og vandt se sikkert Guld. På 1000 m. medley løb hun de sidste 400 m. og sikrede klubben of sig selv en Sølv efterren meget spændende finish. Det blev til en 4. plads på 300 m. så super flot DMU og STORT TILLYKKE MAJKEN.

Amalie, piger 17 år, kan det med Kuglen og svigtede ikke, sikkert Guld. Det blev desuden til Bronze i DI. Og en 4. plads i SP. Sådan Amalie og STORT TILLYKKE.

Emil I., drenge 19 år, svigtede heller ikke selv om det kan være svært at være favorit. Med 7.24 m., bare 3 cm. fra pr. blev det til et sikkert Guld. Godt gået Emil og STORT TILLYKKE.

Ida J., piger 17 år, leverede nok stævnets største overraskelse og for hende selv. I et fantastisk spændende 100 m. Hæk snuppede hun Guldet for næsen af alle forhånds favoritterne. Du er tilgivet at du for en stund har lagt stang til side og kastet dig ud i 7 kamp, hvor det jo blev en flot debut med Bronze. Super godt gået og STORT TILLYKKE IDA.

Man må også sige at Cecilie, piger15 år, fik en flot debut ved dette års DMU. Sølv på 300 m. og var med til at løbe en sølv hjem på 1000 m. medley, hvor Cecilie løb, ja, gæt en gang, rigtigt, 300 m. Hvad skal det ikke blive til næste år. Bravo og STORT TILLYKKE Cecilie.

Mia, piger 19 år, snuppede Sølv på 1500 m. og Bronze på 800 m, Rasmus B. Sølv på 1500 m. og Bronze på 3000 m. og minsandten om ikke også Rasmus J. vandt Sølv og Bronze i henholdsvis HA. og VÆ. STORT TILLTKKE alle tre.

Hvad er de 1500 m. løbere fodret med? Endnu en Sølv vundet af Alma, piger 15 år. STORT TILLYKKE Alma.

Emil C., ung senior, gjorde comeback i Stang og hvilket et. Sølv og STORT TILLYKKE Emil.

Selma var med i den afsluttende og medrivende 1000 m. medley hvor hun løb 200m. og var med til at sikre holdet Sølvet. Desuden blev det til en 4. plads på 800 m. Godt gået Selma og STORT TILLYKKE.

Joachim, drenge 19 år, vandt Bronze på 800 m. og blev nr. 4 på 1500 m. og var med til at understrege at klubben råder over super gode mellem distance løbere.                                        STORT TILLYKKE Jonathan.

Ud over de her nævnte medaljevindere var der mange flotte resultater og derfor skal alle der deltog ved dette års DMU også nævnes.

Oliver L. og Emil B. ved jeg at de satte PR i Stang. Godt gået drenge.

Robin deltog i SP. Med en 5. plads, samt i Di. og Ku. Mathias R. deltog i KU., HA. og DI. Ida K.J. i HA., Mette Marie i Ha., KU. og DI., Rebecca N. i HA., DI. og VÆ. og Stefan i HA. og VÆ.

Så var der alle vores løbere.

Mathilde R. deltog i 400 m. hæk og på 800 m., David R. på 1500 m. og 5000 m. med PR på begge så vidt jeg kan se, Super., Caroline løb 1500m. og 800 m. hvor det blev til en 6. plads., Kamilla løb 1500 m. Tror at det var PR!, Bredo blev nr. 7 på 100m. og nr. 4 på 200 m., Mathilde G. deltog på 2000 m. FH. og satte vist nok PR., samt på 3000 m., Frederikke blev nr. 5 på 100 m. og endelig løb Kristian 5000m.

Rebecca SP. deltog både i spring og kast, men havde desværre ikke sit bedste stævne. Efter stor skuffelse i ST. hev hun sig selv op i hårrødderne og fik en flot 5. plads i KU. ikke langt fra pr. Rebecca er ikke sådan at slå ud og ugen efter ved Kval. Til Elite div. viste hun at det med Stang bare var udtur ved DMU idet hun her kun blev slået af Caroline R. Sådan Rebecca.

Magnus E. deltog i HØ. med en 5. plads og på 200 m.

Godt gået alle sammen og så skal der jo lades op til den kommende inde sæson.

Så håber jeg at jeg har fået alle med og ønsker dem der skal deltage i Greve py, py.

Regner med at være frisk igen så jeg kan kommet til jeres træning og heppe ved stævnerne.

Mange hilsner

Morfar (Flemming Poss)