Gruppens træning vil være målrettet de forskellige discipliner i henholdsvis sprint og spring. Der vil i træningen være fokus på processen for den enkelte udøver. Dette vil komme til udtryk ved, at trænerne i den daglige træning både har fokus på den fysiologisk og mentale udvikling hos den enkelte udøver. Der vil stadig gennem træningen være øget fokus på indlæring af fundamentale bevægelser, men også en øget opmærksomhed på den fysiske træning.
Træningens vigtigste formål er at lære atleterne hvad det vil sige at træne i periodiserede programmer indenfor sportsgrenen atletik. Igennem træningen vil trænerne også have øje for individualisering af træningen for den enkelte udøver, hvilket betyder at der også vil være ekstra tilbud i form af udgivelse af diverse træningsøvelser og programmer til den enkelte udøver. Formålet med dette er at give den enkelte udøver de bedste forudsætninger for videreudvikling indenfor sprint og spring.
Endelig vil der 2 gange om året blive afholdt individuelle samtaler med den enkelte udøver, så vi sikrer os, at alle atleter bliver hørt, samt for at sikre det sunde træningsmiljø både socialt som fysisk.