Forside       Event       Kontingent       Bak Klubtøj       Bestyrelsen       Kalender       Info forældre
 
Klik her for at oprette en profil

  Brugernavn
 
  Password
       Glemt login info?  

Øst DM inde i Ballerup Super Arena 2017
 
 
Klara Skriver Loessl over de 3 meter i stang (Foto: Michael Hyllested)
 
 

Ballerup Super Arena lagde i weekenden d.21-22 januar rammer til de Danske indendørsmesterskaber i atletik. Ballerup AK har gennem en årrække gjort dette stævne til et tilløbsstykke for landets atletikklubber og 2017 blev igen til et godt stævne.

Mange flotte resultater og personlige forbedringer. Klubben fik 10 Danske øst-mestre ved stævnet i superarenaen i alle aldersklasser fra U10 til U19. Særligt Ballerups piger var oppe på det øverste podietrin og i alt 31 gange var der Ballerup atleter på præmieskamlen.

I U19 (juniorklassen) var der favoritsejr til en af klubbens største talenter. Længdespringer Emil Ipsen åbnede sæsonen med et spring lige under de 7m (6.91m). 

I U17 pigeklassen blev Amalie Pfeiffer øst-dansk mester med et stød på 12.64m (3 kg). Det blev også til sejr i stangspring hvor 17-årige Ida L. Jespersen lagde yderlige 10 cm til sin personlige rekord. Ida sprang flotte 3.50m i superarenaen og inde i en flot udvikling. Herudover var der en flot sejr til Rebecca Nielsen i 1000m kapgang (5.23.13 min).

I U15 klassen var der sejr til endnu en af klubbens stangspringere. Klara Skriver Loessl blev klubbens tredje kvinde som kom over 3m i stangspring. Klara vandt konkurrencen med 3.00m. Et kæmpe resultat kom også i U15 pigernes 800m løb. Ballerups 14-årige supertalent Majken Lützen tog spidsen fra start og løb i mål i meget flotte 2.18.52 min. Foreløbig er dette landets hurtigste indendørs 800m tid i år.

I U13 klassen var der også guld til Ballerup. Caroline Vammen vandt højdespringskonkurrencen med flotte 1.46m, en forbedring af hendes bedste notering med hele 9 cm. Også guldmedalje til et helt nyt medlem i Ballerup Atletik Klub, da 13-årige Rasmus Hvorup Jensen blev øst-dansk mester i kuglestød med 10.64m (3kg). Og så har klubben også øst-Danmarks bedste 13-årige sprinterpige da Nanna Grubert vandt i 8.62 sek.

I de helt små årgange var der en guldmedalje til kun 10-årige Anne Toft Boesen da hun vandt 1000m løbet i 4.03.20 min.

Alt i alt et flot stævne for klubben. Et nyt år et skudt i gang og det ser rigtigt godt ud for Ballerup Atletik Klub.
  
SPONSORER






















Denne side er drevet af Klubmodul.dk